Alliancen mod Spilafhængighed

info@spilafhaengig.dk

AmS lancerer detsidstebet.dk: Et nyt, landsdækkende og gratis tilbud til unge med spilproblemer

PRESSEMEDDELELSE: "Nyt, landsdækkende og gratis tilbud til unge med spilproblemer"

 

 


Børn og unge skal ikke gamble med livet som indsats, udspil til regulering af spilmarkedet i Danmark

Læs hele Alliancen mod Spilafhængigheds udspil til regulering af spilmarkedet: "Børn og unge skal ikke gamble med livet som indsats"

Link til PDF-fil med udspil

 

 


Sådan skaber malstrømmen af statslige spilreklamer selvmordstruede unge

Kronik bragt i Politiken den 29. maj 2020 af Sune Røper, formand for Alliancen mod Spilafhængighed

At iagttage debatten om spilreklamer og spilafhængighed i Danmark er som at se en amerikansk B-film, hvor hovedpersonen desperat forsøger at få omverdenen til at forstå, hvordan tingene hænger sammen, men hvor omverdenen nægter at lytte til fornuft uanset, hvor simpel sandheden er, og hvor mange gange hovedpersonen forsøger at forklare situationen. Modsat det filmiske univers, hvor omgivelserne i 11. time altid evner at se lyset og sandheden i øjnene, ser det dog ikke ud til, at det samme er tilfældet i virkeligheden – for når det gælder pengespilområdet er medier, foreningsliv, myndigheder, spiludbydere og politikere desværre alle som én dybt økonomisk afhængige af at holde sandheden om spilreklamer og spilafhængighed skjult.

Derfor er vi  lige nu endt i en helt ubegribelig situation, hvor Danmark for bookmakerne er et hidtil uset Wild West, hvor spilreklamer bimler og bamler overalt og hele tiden - et helle, hvor selv grov kriminalitet, der påpeges af fx den forening, jeg er formand for, højst udløser en venlig mail fra myndighederne til lovovertræderne, men som hovedregel ikke andet end et træk på skulderen.

Vi er faktisk nået så langt ud, at selv skatteminister Morten Bødskov, der tidligere er blevet  gået som minister, fordi han talte usandt overfor folketinget, i efteråret gentog sin bedrift, og gav urigtige oplysninger til folketingets skatteudvalg blot for at skjule det reelle omfang af spilreklamer i Danmark. De seneste år har politikere på tværs af partierne i selvsamme skatteudvalg arbejdet tæt sammen med bookmakerne om at strikke en frivillig løsning sammen, hvor spiludbyderne skulle korrigere hinandens adfærd og forbrug af spilreklamer internt i branchen. En komplet uduelig og ulovlig løsning som Konkurrencestyrelsen naturligvis har sparket helt ud af Christiansborg.

Enhver med bare det mindste indblik i, hvordan spilbranchen fungerer ved, at eneste løsning på de ekstreme tilstande på det danske spilmarked er at regulere spiludbyderne ved lov samt at skabe en myndighed, der har en reel mulighed for håndhæve lovgivningen og gør dette offentligt. Det er jo ikke ostebranchen, vi taler om. Modsat alle andre lande, vi normalt sammenligner os med, skjuler Skatteforvaltningslovens bestemmelser om tavshedspligt i Danmark behændigt bookmakernes lovovertrædelser for offentligheden, men dette er blot en lille del af forklaringen på, hvorfor Spillemyndigheden, der hører under Skat og som skal håndhæve loven på spilområdet, i dag på ingen måde fungerer som lovhåndhæver. Det bliver for langhåret at gå i detaljer om Spillemydighedens totale fravær af åbenhed, men resultaterne af Spillemyndighedens arbejde  taler for sig selv: Bookmakerne har fuldstændig frit spil til at bryde loven i Danmark. Latterlige 2,19 mio. kr. har Spillemyndigheden uddelt i bøder til spiludbyderne sammenlagt i de otte år, der er gået siden liberaliseringen af spilmarkedet i 2012. Det er 38 gange mindre end Sveriges myndigheder gav i bøder alene i 2019. Selv om det er deres kerneopgave stopper Spillemyndigheden heller ikke ulovlige og skadelige reklamer, selv når de bliver gjort opmærksomme på dem. Lige præcis 0 ulovlige spilreklamer har Spillemyndigheden således stoppet ifølge EU's seneste opgørelse for årene 2015, 2016 og 2017. Det er horribel læsning. Især med tanke den ufattelige mængde lovbrud vi ser fra bookmakerne i Danmark hver eneste dag.

Hvorfor investerer vi som samfund i at gøre unge eSportgamere til gamblere?

Det er ikke længere normalt at møde ind på arbejde, knappe en øl op og ryge en smøg på kontoret , det var det for ganske få år siden.
Gambling er derimod en del af kulturen på mange arbejdspladser, i idrætsforeningerne og danskernes fritidsliv og sociale fællesskaber. Og hver eneste dag tæppebombes danskerne med spilreklamer, hvor der gambles i køen i supermarkedet, i restauranten, med vennerne – ja Danske Spil – som vi danskere ejer i fællesskab - beroliger ligefrem i massive TV-kampagner med, at du ”bare er oddser” selv hvis du ikke kan slippe din gambling, når konen skal føde eller når kæresten må tisse i haven, fordi du neglebidende har låst dig inde på toilettet for at følge dine væddemål. Det er surrealistisk at være vidne til.

Det er på høje tid med et opgør med denne systematiske og statsfinansierede normalisering af ludomane tanker og handlinger. Den er farlig, kynisk og har medvirket til, at det i dag opfattes som helt normalt, at du som ung gambler på din mobil, hvad enten du sidder i omklædningsrummet før en fodboldkamp eller i skolen. Konsekvenserne kommer vi til senere – for samfundets arbejde med at få danskerne til at gamble stopper desværre ikke ved de skadelige TV-reklamer leveret af landets suverænt største annoncør, Danske Spil.

For nylig fortalte Spillemyndigheden, at knap halvdelen af de personer med spilproblemer, der henvender sig til StopSpillet-hjælpelinjen er startet med at gamble som børn. Det kan vist ikke komme som en overraskelse for andre end myndigheden selv. Vi ser lige nu i støttegrupper rundt i landet flere og flere unge med selvmordstanker og dyb afhængighed, der udelukkende har et gamblingmisbrug, der er forbundet med eSport. For i årevis har vi som samfund gjort et enormt arbejde for netop at få børn og unge med interesse i gaming til at gamble om penge på udfaldet af eSportskampe. Vi har gennem Danske Spils eOddset i strid med Spilleloven betalt eSportsstjerner for at overøse børnenes newsfeeds på de sociale medier med konkrete og personlige gamblingforslag på eSportskampe,  vi har brugt børn i spilreklamer på fx Snapchat og YouTube og haft 14-15-årige børn i studiet som bettingeksperter på  eOddset-TV med liveodds fra aktuelle eSortskampe rullende henover skærmen. Til ethvert eSportsevent i Danmark står Danske Spils eOddset-mandskab klar til at modtage ungernes indskud på heltene og danske børn, der dyrker eSport i DGI-regi, skulle indtil vores politianmeldelse af det ulovlige sponsorat indstille deres trænere til en eOddset-pris.  Dette er blot nogle få eksempler i en uendelig række.

Vores fællesejede bookmaker er skurken ikke duksen

Samfundets bookmaker Danske Spil står i dag bag omkring halvdelen af alle spilreklamer i Danmark, men udadtil flyder ”vores allesammens bookmaker” nærmest over med CSR-rapporter om ansvarlighed og båltaler om, hvor ansvarsfuldt Danske Spil agerer. Den påståede ansvarlighed står dog i skærende kontrast til virkeligheden.  ”Vi ved, at unge sportsinteresserede er en særlig risikogruppe. Danske Spil har derfor valgt ikke at bruge sportsstjerner i reklamer, som kan have indvirkning på denne gruppe.”, skriver Danske Spil på sin hjemmesiden, men tænder man for sit TV kan man se landsholdet synge nationalsang i reklamer for Oddset, mens Christian Eriksen og Kasper Dolberg lokker med gratis væddemål og bonusser i bannerreklamer overalt på nettet.
Børneidolerne står med andre ord klar med det, der svarer til den første pakke smøger til de unge – helt gratis. Betalt af ”dig og mig”. Det er tåbeligt.

Da der i januar i år var debat på Christiansborg om spilreklamer påstod repræsentanten for Danske Spil, at man havde skruet ned for mængden af reklamer, hvorefter Børsens journalist, Morten Crone, rejste sig op og kunne fortælle, at Gallup-tal viste, at Danske Spil tværtimod havde øget reklametrykket med 80%. For en gang skyld blev Danske Spil fanget i sit årelange, kyniske dobbeltspil.

For det er nemt at blive forblændet af Danske Spils for statsejede virksomheders helt uhørte propaganda for sin egen eksistensberettigelse. Og man kan ikke have en reel debat om regulering af spilområdet uden at høre det evindelig argument om, at det så vil gå ud over de dygtige violinpiger fra Korsør, fuglekiggerne fra Fyn eller fodboldminiputterne fra Vejle. Et narrativ som Danske Spil har brugt milliarder af annoncekroner på at bygge op, og den paradoksale konstruktion med at gøre herlige fritidsaktiviteter afhængige af samfundets evne til at lokke danskerne til at bruge skadelige produkter, havde for længst set sin udløbsdato, hvis ikke den var så værdifuld for netop Danske Spil.

I Alliancen mod Spilafhængighed arbejder vi for spilafhængiges muligheder og rettigheder og for, at der netop bliver sat en stopper for, at børneidoler – fra Christian Eriksen og fodboldlandsholdet til eSportsstjernerne fra Astralis - promoverer gambling. Det er beskæmmende at se en statslig ejet virksomhed (Danske Spil) stolt meddele på Twitter, at man har fået 500% flere til at gamble på eSport end to år tidligere, og at Kulturministeriets eSportspanel, der skal udvikle sporten, der primært dyrkes af børn, indeholder en bookmaker, hvis eneste mål er at få flere til at gamble deres penge på eSport.

Ovenstående viser med alt tydelighed, hvor langt vi som samfund har igen for at nå en generel forståelse af, hvad gamblingprodukter som online spillemaskiner eller livebetting på eSport i virkeligheden er, og den helt essentielle rolle reklamer spiller i at gøre unge gamere til gamblere og unge sportsudøver til sportsbettere.

Vi bliver nødt til at indse, at spilreklamer ikke blot normaliserer gambling i samfundet og er gift for de danskere, der prøver at lægge deres afhængighed bag sig. Spilreklamer er som alle andre reklamer, de får personer, der ellers ikke ville have prøvet et produkt, til at prøve produktet. Og præcis som med cigaretter - jo flere, der prøver et produkt, der er designet til at skabe afhængighed – desto flere risikerer at blive afhængige af produktet. Men denne simple kausalitet er åbenbart helt umulig for både politikere og myndigheder at forstå, selv om det burde være indlysende for enhver – at der er større chance for at nogle bliver afhængige af nikotin, hvis man lokker 1.000 børn til at prøve at ryge cigaretter end 0 børn.

Online spillemaskiner er præcis som cigaretter designet til at skabe afhængighed hos brugeren, dvs. ludomani. Hver dag konkurrerer samfundsejede virksomheder som Spilnu, Tivoli Casino og Danske Spil om at konstruere og indkøbe de mest afhængighedsskabende online spillemaskiner til danskerne. Med dette in mente er det absurd, når Spilnu (ejet af danskerne gennem ATP) reklamerer med at spillemaskinerne ”er gode at slappe af til efter en stresset arbejdsdag”. For det første er det ulovligt jf. markedsføringsloven, men det er også en total underminering af enhver forebyggende ludomaniindsats - hvor minimal den end er i Danmark - når forskning viser, at netop stress kan være en udløsende faktor i udviklingen af ludomani. At dette er foregået i årevis i den bedste TV-sendetid en gåde og den endelige falliterklæring for Spillemyndigheden.


Idiotisk heksejagt på kendisser

På det seneste er der gået sport i at kritisere kendisser for deres deltagelse i spilreklamer, nok fordi reklamerne er både irriterende og omfanget massivt. Men heksejagten på enkelte kendisser som fx Brian Laudrup for deres deltagelse i spilreklamer er ulogisk, og den er udtryk for en komplet manglende viden om, hvordan vi som samfund selv arbejder for at få danskerne til at gamble mere.
Det er jo helt godnat, at skatteministeren i medierne kritiserer kendisser for at stille op i spilreklamer, når vi som samfund ofte selv er dem, der tilbyder dem jobbet!

Nej, Christian Eriksen, Kasper Schmeichel, og Michaela Lintrup er ikke idioter, fordi de reklamerer for Danske Spil. Det er i stedet idioti, at vi som samfund hyrer vores børns største idoler til at promovere produkter designet til at skabe afhængighed.

Som lovet vil jeg slutte med at redegøre for konsekvenserne af, at vi som samfund bruger over 100 gange mere på spilreklamer hvert år end på forebyggelse af ludomani (5 mio. kr. årligt)

Udover bundløs gæld, depression og ødelagte familier er konsekvensen flere selvmord og selvmordsforsøg. Seneste svenske undersøgelse fra 2019, der har fulgt over 2000 ludomaner i fem år, registrerede næsten 100 årlige selvmordsforsøg blandt de 2000. Ludomaner har ifølge undersøgelsen 15 gange større risiko for at begå selvmord end andre, hvilket gør selvmord til den hyppigste dødsårsag blandt ludomaner foran kræft for de fleste aldersgrupper. Der er ingen tvivl om at ludomani står for en rigtig stor del af de årlige selvmord i Danmark og set i lyset af, at omsætningen på den mest afhængighedsskabende form for gambling, online casino, der også dækker over online spillemaskiner, er eksploderet fra 15 mia. kr. i 2012 kr. til over 60 mia. kr. i 2019, er udviklingen decideret skræmmende.

Nu er Spillemyndigheden ganske belejligt stoppet med at bregne tal for udviklingen i omsætningen for online casino – for hvordan hænger disse tal sammen med, at Sundhedsstyrelsen i seneste ludomaniplan konkluderer, at færre danskere spiller pengespil end tidligere? Ja, den i ludomanisammenhænge komplet malplacerede konklusion laves alene, fordi færre danskere køber Lotto-kuponer i dag end tidligere. Sundhedsstyrelsen skjuler dermed på elegant vis en drastisk stigning i danskernes forbrug af samtlige de spil, der skaber ludomani, med et fald i andelen af danskere, der spiller Lotto - et spil, der absolut intet har med ludomani at gøre.

Det er vigtigt for mig at understrege, at vi som samfund har al den viden, der skal til for at bremse ludomani - det er ren vildledning, når spiludbydere og politikere i debatten om spilreklamer påstår det modsatte. De bookmakere som samfundet ejer har detaljeret data for enhver reklamekampagne og for ethvert spilprodukt. Vi har bare som samfund valgt at forsegle denne viden om reklamernes effekt og danskernes gamblingvaner i statslige selskaber og bruge den til at skabe flere gamblere og ludomaner - i stedet for at bruge denne data til at bekæmpe ludomani og selvmord.

De seneste undersøgelser peger på, at mellem 32 og 40 % af bookmakernes overskud stammer fra personer med spilproblemer. Nogle forskere mener tallet er 50%. Men når de spilafhængige, som vi som samfund tjener godt på og ofte selv skaber gennem vores aggressive markedsføring og skadelige produkter, henvender sig i kommunernes misbrugscentre og tror de kan få lovpligtig behandling på lige fod med alkoholikere og stofmisbrugere, så sender vi dem i stedet hjem med en afvisning og et telefonnummer til et privat behandlingstilbud. For selv om flere kommuner gerne vil behandle spilafhængige, får de besked fra Sundhedsstyrelsen på, at det vil være ulovligt, hvis de gjorde det. Lokalpolitikere og misbrugskonsulenter skulle jo nødigt komme i for tæt berøring med de selvmordstruede unge mennesker, der er konsekvenserne af samfundets fatale handlinger på spilområdet. Vi kunne jo risikere, at sandheden om, at de unge er blevet afhængige og har selvmordstanker på grund af samfundets indsats og ikke ”på trods”, gik op for andre end dem, der med næb og klør forsøger at holde den skjult.